Kosttilskud

longevityguiden-longevity kosttilskud
Nogle eksperter inden for longevity sluger 50-100 piller om dagen. I min optik er det vanvittigt at spise så mange piller hver dag – og lad mig være ærlig: Det vil jeg heller ikke have råd til.

Derfor gik jeg på jagt efter de 3-4 piller, som både læger samt longevity-eksperter anbefaler og kombinere disse med få andre kosttilskud, der kan være gavnlige i hverdagen.

Listen kan ændre sig som både jeg og longevity-verden lærer mere, men her er listen af kosttilskud, som jeg benytter lige nu (som mand i 30’erne) og hvorfor.

Obs: Husk at tale med din læge om dine behov – og benyt kun min liste som inspiration. Kosttilskud er ikke det første sted at starte med longevity: Du skal først have styr på søvn, mad og motion.

1. Magnesium (233 mg/dag)

Magnesium er blandt de få tilskud, som jeg både har hørt læger og longevity entusiaster nævne mange gange, da der er beviste fordele for os. Dette anbefaler jeg alle at inkorporere i sin hverdag.

Fordele inkluderer:

  • Mindre træthed: Det vedligeholder din normale energi, så træthed og udmattelse formindskes
  • Bidrager til normal muskelfunktion
  • Behjælper energistofskifte
  • Vedligeholder normale knogler & tænder
  • Bedre søvn
Anbefaling & bedste pris
2. D-vitamin (30-70 µg/dag)

Endnu et kosttilskud som både læger, Sundhedsstyrelsen og longevity anbefaler. Kræftens Bekæmpelse estimerer, at hver 5. dansker får for lidt D-vitamin.

SST og Fødevarestyrelsen anbefaler tilskuddet i vinterhalvåret, hvor jeg benytter det året rundt, da jeg ikke er en solglad person.

Fordele inkluderer:

  • hjælper kroppen til at optage kalk
  • nødvendighed for knogler og muskler
  • behjælper immunsystemet
  • mangel kan give muskelsmerter og svage muskler
Anbefaling & bedste pris
3. Fiskeolie (2 kapsler/dagligt)

Omega-3 er det sidste kosttilskud, som jeg har hørt alle fagpersoner anbefale – og er en del af min daglige rutine.

Du finder det naturligt i fisk, men de fleste danskere får slet ikke nok via kosten – og derfor er kosttilskuddet en god ide for mange af os.

Fordele inkluderer:

  • Bidrager til normal hjertefunktion
  • Hjælper til at udvide blodkarrene (blodtrykket falder)
  • Dæmper inflammation i bl.a. blodkar som er et centralt element i dannelsen af åreforkalkning
  • Nedsætter risikoen for hjerterytmeforstyrrelser i hjertets pumpekamre
Anbefaling & bedste pris

Andre kosttilskud

Ovenstående piller vil jeg anbefale dig at tage på daglig basis – der findes et hav af andre gode, men for at holde det økonomisk og sundhedsansvarligt, så er dette, hvad de fleste af os har gavn af.

Piller er dog ikke det eneste kosttilskud, som jeg dagligt indtager. Herunder gennemgår jeg andre tilskud, som du kan overveje at inkorporere i din hverdag.

4. Kreatin

Hjælper med at bevare muskelmasse, styrke og kognitiv funktion – afgørende faktorer for et aktivt og langt liv.

Anbefaling & bedste pris
5. Kollagen

Bidrager til at vedligeholde hudens elasticitet, sunde led og stærkt bindevæv – alt sammen vigtigt for at bevare funktion og forebygge aldringstegn.

Anbefaling & bedste pris
6. Ærteprotein

Jeg vil gerne sikre mig at nå mit proteinmål, som er 150g dagligt, fordi jeg vejer omkring 75kg (2g pr. kg du vejer).

Mit råd til dig er at du gør det samme – da en god muskelmasse er vigtigt inden for longevity.

Ærteprotein er nemt at blande ind i forskellig mad, da det ikke smager af så meget – fx. skyr, som jeg spiser til morgenmad og dermed bliver mit første måltid fuldt af proteiner.

Anbefaling & bedste pris
7. Proteinpulver

Protein er ekstremt vigtigt for mig og Clear Whey fra Bodylab smager vitterligt som saftevand. Jeg har prøvet mange forskellige, som har frygtelig smag eller er klumpet.

En proteinshake skal være nem at få ned, da du ellers går død i det før eller siden. Denne oplevelse har jeg aldrig med Clear Whey.

Anbefaling & bedste pris
8. Elektrolytter

De hjælper til at opretholde en god væske- og saltbalance.

Når du sveder, mister du elektrolytter. Hvis du ikke sørger for at genoprette, kan det medføre muskelkramper samt nedsat præstationsevne.

Anbefaling & bedste pris

Husk at du altid kan Google dig til ovenstående produkter eller finde dem alle hos Matas. Bemærk dog at billige alternativer ikke altid er det smarteste, da kosttilskuddet kan indeholde andre mængder, end der loves.


Om mig

Mand i 30’erne, der dyrker motion næsten dagligt, har et stillesiddende arbejde – ingen børn.

Jeg er ikke interesseret i at gå ALL IN på longevity, men i stedet nå så langt jeg kan med mit budget og tid.

Jeg indtager disse kosttilskud med mit første måltid – og jeg anbefaler dig det samme.